Sækko Design i Brøndby er en del af KH Onestop, som arbejder ud fra et princip om at kunderne kun skal igennem et "stop" og så er bilen klar til at komme ud på vejene. De sørger for køleanlæg, opbygning og indretning af vogne og meget mere – herunder også dekoration af bilerne, og det er her Sækko Design kommer ind i billedet.
Sækko Design har dekoreret biler i mere end 15 år, og kan klare stort set alle opgaver, lige fra en enkelt rude på bilen til store lastbiler.
Når bilerne bliver pakket ind i folie er der stor forskel på kvaliteten af den folie der findes på markedet, og dermed også på holdbarheden. Hos Sækko Design er der flere muligheder – folie der holder et år, til kortere kampagner og folier der holder i fem år til længerevarende kampagner. Men folien gør det ikke alene. Det kræver teknik og erfaring at pakke en varevogn ind i folie uden at lave ridser i lakken.
- Det er vigtigt at folien bliver lagt ordentligt på – især når kanterne skæres, ellers risikerer man at der er skader på lakken når folien bliver pillet af, og det er netop ikke meningen, forklarer Tina Jensen som er dekoratør hos Sækko Design i Brøndby.
Tina Jensen har arbejdet med folieindpakning af biler og vogne siden hun startede i lære for 15 år siden, og har blandt andet været selvstændig dekoratør, inden hun for cirka halvandet år siden begyndte samarbejdet med KH Onestop.
Den flotte Giro d'Italia-bus som er pakket ind i folie af Sækko Designs afdeling i Padborg.
Der er stor variation i de opgaver de har hos Sækko Design. Nogle kunder bruger folien som lakbeskytter på deres nye bil, så lakken er intakt når bilen efter nogle år eventuelt skal sælges videre mens andre kunder går hele vejen og får pakket bilen helt ind i print – som regel i forbindelse med genkendelighed i gadebilledet, men også i forbindelse med kortere reklamekampagner.
Eksempler på det sidste er Giro d'Italia-bussen, som Sækko Designs afdeling i Padborg stod for.
Men også "mindre" projekter kan vække opsigt.
I forbindelse med lanceringen af den nye VW Up har Tina Jensen og Sækko Design lavet en lidt anderledes dekoration, med tegneserier på kofanger og tag.
- Bilen har vakt rigtig meget opsigt, når vi har haft den med rundt til shows, fortæller Patrick Liebetanz, som er marketingkoordinator hos VW Personbiler, som ikke tøver med at anbelafe løsningen til andre.
- Vi har et godt samarbejde med Tina Jensen og Sækko Design, og vi har altid været godt tilfredse med resultatet, siger han.
Audi A4 før folieindpakning.
Her ses den samme Audi A4 efter Tina Jensen og holdet fra Sækko Design i Brøndby har haft gang i folien. Folien har en holdbarhed på fem år.
Publiceret: 25. Juni 2012 10:00