De fleste kender det nok fra deres daglige arbejdsliv. man sidder og er i fuld gang med et eller andet foran computeren, og pludselig vil den bare ikke, som man selv vil. Det kan også være kopimaskinen eller printeren, der strækker, og for menig mand kan det være svært at gennemskue, hvad der er galt, og hvad der skal til, for at det virker igen. Det er i denne situation, at en virksomhed som XDC Gruppen med adresse på Tigervej i Køge kommer ind i billedet.
-Vi er et moderne IT-hus, hvor virksomhed kan outsource deres IT til, og vi er desuden også service- og supportcenter, ligesom vi driver salg og service af kopimaskiner og printere, siger Thomas Augustesen, der er partner i XDC Gruppen.
XDC Gruppen består af to virksomheder, da Peitrus blev en del af XDC gruppen, og de to virksomheder er stille og roligt smeltet sammen. Først blev der indgået et strategisk samarbejde, og nu er det hele samlet under samme navn og i samme hus.
-Nu er vi totalleverandører af alt indenfor IT, kopi og print, og det har mange fordele både for os og vores kunder, som blot behøver ringe hertil, hvis de oplever problemer med enten deres computer, printer eller kopimaskine. Huset her er ikke større, end alle ved, hvem kunden så skal snakke med, og på den måde undgår kunden også at blive stillet rundt i huset forgæves, og vi har alt fra store virksomheder til de helt små, som vores kunder, siger Thomas Augustesen.
XDC Gruppen tilbyder da også mange forskellige løsninger til kunderne, som blandt andet kan vælge hosting, hvor XDC gruppen stiller en server til rådighed. Man kan også vælge blot at anvende den service og support ydelse, som XDC gruppen stiller til rådighed, og her kan man så igen vælge om man vil havde døgnservice eller blot service i dagtimerne, det er helt efter kundens behov.
-Vi kan tilbyde stort set alle løsninger, da vi er meget fleksible. Hvis en kunde for eksempel ved, at han har fire weekender med spidsbelastning, hvor der skal være døgnservice, så laver vi en aftale om det og skriver det ind i kontrakten. Vi er meget fleksible, og kan altid tilpasse os kundens behov, om det så gælder IT, kopimaskiner eller printere, og det er der også økonomisk gevinst i for kunderne siger Thomas Augustesen.
Publiceret: 22. Juni 2012 07:00