Heidi Jørgensen har egentlig arbejdet som stresscoach i flere år, men kun som sidebeskæftigelse samtidig med at hun havde job som bogholder.
Men som følge af nogle ændringer i hendes liv, besluttede hun sig en dag for at prøve lykken som iværksætter, og i dag arbejder hun på at få sin virksomhed, Stressfri.com, op og køre.
En af de ting hun har gjort for at få vind i sejlene er at blive vækstfabrikant i Vækstfabrikken i Faxe.
- Jeg er flyttet herud med min virksomhed fordi jeg havde brug for at få et spark og komme videre med virksomheden, fortæller Heidi Jørgensen.
- I Vækstfabrikken er der et forløb, som gør at jeg får stillet skarpt på hvad det er jeg kan, hvad det er min virksomhed kan tilbyde, og hvordan jeg får formidlet det til kunderne, uddyber hun.
- Vi har netop været på et tre dage langt kursus i salg og markedsføring, og jeg har haft et møde med en vækstkonsulent, og alle de ting betyder at min virksomhed flytter sig, siger hun.
Publiceret: 30. Juni 2012 07:00